-------------------------------------
SKIPPER KLEMENTS MORGENSANG
-------------------------------------
T: Ebbe Kløvedal Reich, 1970
M: Leif Varmark, 1971
Skærm jeres hus med grav og planke
hvæs jeres leer snittende blanke
frygt ikke Rantzaus sorte hær
silke skal vige for vadmelsklæ r
Bønder og tømrer , jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde
Mennesker bytter de ud for penge
porten til frihed de låse og stænge
piner og binder med arv og gæld
jorden, som havde de skabt den selv
Bønder og tømrer ...
Bagved de riges glitrende hjelme
skjuler sig bange, skælvende skælme
Djævelen selv har dem givet til pynt
Rustninge, skjolde, jord og mønt
Bønder og tømrer ...
Rigdom, si´r de, er for de rige
Bibelen har noget andet at sige
Fattig på jorden vandred guds søn
hentedâ just ikke hos dem sin løn
Bønder og tømrer ...
Kirkens sorte skadesværme
skal sig for pigernes latter beskærme
spraglede herremandshaner på stand
møde nu skal den danske mand
Bønder og tømrer ...
Hanen har galet trende gange
stå nu kun fast, for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os
rigdommen knægted os uden at slås
Bønder og tømrer ...